Kapitel 1

Soundtracket til en ny verden

"When I'm Sixtyfour"

Udgivelsen af Sergeant Pepper’s Lonely Hearts Club Band 1. juni 1967 er en milepæl i musikhistorien – og i historien om Årgang 1950. Beatles havde i august 1966 proklameret, at nu var det definitivt slut med turnelivet og holdt derefter syv ugers hårdt tiltrængt ferie.

Rygterne svirrede om opløsning, men i november gik bandet i studiet, og indspilningerne varede­ frem til april 1967 – mere end 700 timer!

Det var helt uhørt i en tid, hvor plader typisk blev indspillet på nogle dage. Sergeant Pepper endte med at koste 25.000 pund at producere; Please, please me havde til sammenligning ­kostet 400.

Albummet kom til at markere en revolution – ikke bare musikalsk og indspilningsteknisk – det blev en uundgåelig del af lydkulissen til de kommende års ungdomsoprør. Et soundtrack til en ny ungdomskultur: The Summer of Love i 1967, blomsterbørnene, flipperne, hippierne, 68’erne

Verdens første konceptalbum

Sergeant Pepper var nyskabende og eksperimenterende, og flere musik-historikere omtaler det som verdens første konceptalbum. Beatles blandede et væld af forskellige genrer, og producer George Martins nye indspilningsteknik med flere optagespor skabte helt nye lydlige udtryk.

Bandet vidste, at de aldrig skulle spille numrene live, og det gav dem stor kunstnerisk frihed. Tanken var, at pladen udgjorde en koncert med det fiktive Sgt. Pepper Band og skulle høres i ét langt flow (med en lille pause, når LP’en skulle vendes), så der var ingen pauser/mellemrum mellem numrene. Det gjorde det til gengæld svært for radioens dj’s at ramme rillerne med de mest populære sange.

Også coveret (skabt af Peter Blake og Jann Haworth) var skelsættende og nyskabende. Beatles er iført farvestrålende militæruniformer, omgivet af berømtheder og historiske personer, og det dobbelte omslag med indlagt klippeark blev studeret og fortolket lige så grundigt som sangenes tekster for at afdække skjulte budskaber – primært om euforiserende stoffer.

Ifølge Lars Rørbæk, der er indehaver af Clemens Antikvariat og specialist i vinylplader, er coveret det mest efterlignede i historien. Der er skrevet adskillige bøger og afhandlinger om coveret alene.

Soundtracket til en identitetsdannelse

Sergeant Pepper indtog straks førstepladsen på den britiske top 20 og blev der i 22 uger, mens albummet samtidig opnåede 15 uger på toppen af hit-listen i USA. Faktisk var det verdens bedst sælgende album helt frem til 1991. Også herhjemme var pladen med til at sikre Beatles sin plads som det bedst sælgende orkester i både 1967 og ’68.

Ganske sigende for tiden, og den kløft der var mellem generationerne og kulturerne, var nummer to på listen i årene henholdsvis Bjørn Tidman og Dorthe Kollo. De første plader der kom til Danmark, var ­importerede fra England, og først efter en måned kom der plader på markedet med dansk trykt midter-label på vinylskiven.

For Årgang 1950 var Sergeant Pepper uundgåelig. De stiftede bekendtskab med musikken på det tidspunkt i livet, hvor de var allermest påvirkelige og i fuld gang med identitetsdannelsen, nemlig da de var 17-18 år.

Sergeant Pepper rummer nogle af Beatles’ største hits. Ud over titel-nummeret var det sange som ”With A Little Help From My Friends”, ”Lucy in the Sky With Diamonds” og ”She’s Leaving Home”, der var med til at skabe albummets kultstatus.

Og så var der altså den her enkle lille ragtime og music hall-inspirerede sang ”When I’m Sixty-­Four”. Paul McCartney havde skrevet sangen i slutningen af 50’erne som et instrumentalnummer og sat tekst til i forbindelse med sin fars 64-års fødselsdag.

At det var McCartney, der havde komponeret, gjorde John  Lennon­ i flere interviews tydeligt opmærksom på. Han mente, at teksten, melodien og klari-netterne var banale. Til gengæld ville han gerne indrømme, at han havde været med til at lægge sidste hånd på teksten i studiet under indspilningerne. F.eks. navnene på børnebørnene: Vera, Chuck and Dave.

"When I'm Sixtyfour"

When I get older losing my hair
Many years from now
Will you still be sending me a valentine
Birthday greetings, bottle of wine?
If I’d been out till quarter to three
Would you lock the door?
Will you still need me, will you still feed me
When I’m sixty-four?

You’ll be older too
And if you say the word

I could stay with you
I could be handy, mending a fuse
When your lights have gone
You can knit a sweater by the fireside
Sunday mornings go for a ride
Doing the garden, digging the weeds
Who could ask for more?

Will you still need me, will you still feed me
When I’m sixty-four?

Every summer we can rent a cottage in the Isle of Wight
If it’s not too dear
We shall scrimp and save
Grandchildren on your knee
Vera, Chuck & Dave

Send me a postcard, drop me a line
Stating point of view
Indicate precisely what you mean to say
Yours sincerely, wasting away
Give me your answer, fill in a form
Mine for evermore
Will you still need me, will you still feed me
When I’m sixty-four?
Ho!

Dybe lydspor

Stig Kreutzfeldt glemmer aldrig den dag, han hentede ­Sergent Peppers
Lonely Hearts Club Band. Da han holdt den i sine hænder, så på coveret, lagde den  ­cykelkurven­ og pakkede den ud på sit værelse. Da vi spørger, om mange af hans venner købte den plade, svarer han: ”Alle, alle købte den”. Musikken ramte alle; det var som et vindue, der blev åbnet.

Se videoen hvor Stig Kreutzfeldt fortæller om musikken og dens historie for Årgang 1950:

Model som spejl for tidsånden

I samtalen med Gun-Britt Zeller viser det sig også, at hun hele tiden har haft et skarpt blik på de værdimæssige og sociale forandringer, som tiden bar med sig. Hendes kunder har gennem fem årtier afspejlet tidens strømninger og værdier. I dag manifesterer det sig desuden i en helt præcis fornemmelse for Årgang 1950s præferencer og drømme – og hvordan man sælger varen til dem.

Gun-Britt begyndte som ung teenager at arbejde i Aalborgs førende frisørsalon og kom snart efter i lære. Der gik dog ikke mange år, før hun tog springet til København, som i starten virkede overvældende og vild på den unge kvinde. De følgende år rejste Gun-Britt hyppigt til London og Paris, hvor hun oplevede tidens hotteste modestrømninger og de nye alternative livsformer på nærmeste hold.

På den måde er Gun-Britt Zeller det perfekte vidne til den kolossale forandring, der skete i 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Hun har det kloge, distancerede blik udefra – samtidig med at hun selv befandt sig midt i begivenhedernes og udviklingens centrum.

Se videoen hvor Gun-Britt Zeller fortæller om modens udvikling for Årgang 1950: